Det er alment kendt at sukkervand kan lindre spædbørns ubehag og smerter. Dog er der endnu ingen forskning der har kunnet påvise en direkte effekt mellem brugen af sukkervand og spædbarnets koliksmerter. Trods dette tyr mange forældre til brug af sukkervand når deres små har mavekneb og læser man på sundhed.dk, under spædbarnskolik, er dette da også foreslået.
Vi anbefaler, at man altid forsøger, at finde årsagen til barnet ubehag/smerter og at man i samråd med egen læge får udelukket farlige årsager hertil. Såfremt der ikke er nogen kontraindikationer, kan man altid forsøge med sig med sukkervand.
At spædbørn skriger uden nogen god forklaring, er ikke usædvanligt. Det gennemsnitlige nyfødte barn, uden spædbarnskolik, skriger som regel cirka 2 timer om dagen i gennemsnit i de første 6 leveuger. Man kender ikke den præcise årsag til spædbarnskolik. Spædbarnskolik starter som regel i barnets anden leveuge, og symptomerne topper ofte 6 uger efter fødslen. Skrigeturene kommer som regel sent på eftermiddagen og om aftenen. Spædbarnskolik er defineret som langvarige skrigeture eller uro i mere end 3 timer dagligt, mere end 3 dage om ugen hos et ellers rask barn under 5 måneder, med normal trivsel. Trivsel er defineret ved at barnet følger sin egen vægtkurve. Spædbarnskolik holder normalt pludseligt op, inden barnet er 5 måneder gammel.